Traditioner
Sint Niklaas
Den sjette december, Sint Niklaas-dagen, er den dag på året, alle børn i Belgien ser frem mod.
Sint Niklaas er barnets særlige skytsengel, St. Nicolaus. Denne dag er helt og holdent tilegnet børn, og allerede uger i forvejen ser man, at dagen nærmer sig. Butikkerne udsmykkes, børnene finder små chokoladefigurer og andet godt under sin hovedpude om aftenen, mor bager (eller køber) Sint Niklaasbrød, som nydes med en kop varm chokolade.
Det officielle tidspunkt, Sint Niklaas kommer på besøg hos søde børn, er natten mellem den 5. og 6. december. I mange byer starter festen allerede den 5. december med en børnekaravane. Børnene samles i byen, hvor de tager imod Sint Niklaas, som kommer ridende på en askegrå hest tæt forfulgt af sin medhjælper Zwarte Piet (som vi kalder Sorteper). Mange børn har hjemmelavede fakler med sig, og mens de synger Sint Niklaas-viser, vandrer de i karavane gennem byen. Derefter samles de for at lytte til, hvad Sint Niklaas har at sige til de små. Derefter får børnene poser med slik, chokolade og klementiner. Når den lange nat endelig er ovre, kommer børnene hjem til et hus fyldt med legesager, marcipan, klementiner, kager og chokoladefigurer. Alt har Sint Niklaas haft med sig på sin hest. Men det er Zwarte Piet, der har klatret ind gennem skorstenen med herlighederne. De børn, som ikke har været søde og ikke har skrevet til helgenen, risikerer, at de ikke får gaver og chokolade.
Nogle steder i landet fejrer man ikke Sint Niklaas, men Sint Morten på Mortens aftens dag den 11. november. Sint Morten er også en helgen, som rider rundt på sin hest sammen med Zwarte Piet og ligeså deler slik og legesager ud til søde børn.
Påsken
Påsken er en meget vigtig fest i Belgien. For den troende del af befolkningen betyder påske nemlig Jesu opstandelse, og det er en af de grundlæggende fester for den kristne kirke.
Men påske er ikke kun en fest for de troende. I de fleste familier bliver der holdt en familiesammenkomst, og man fejrer på en måde den definitive afslutning på en lang vinter og starten på foråret. I gamle dage tog man i påsken for første gang sit pæne sommer- eller forårstøj på, og vintertøjet blev vasket og pakket væk, indtil den nye vinter meldte sig.
Påske er for børnene en stor begivenhed. Festen betyder nemlig masser af chokolade, slik og måske også legetøj. Når man vågner påskesøndag, plejer Påskeklokkerne at have været forbi med masser af chokoladeæg i alle størrelser og i alle former for chokolade. Hvis vejret tillader det, går børnene ud for at samle påskeæg i haven.
Når Påskeklokkerne uddeler deres æg har de været på en lang rejse. Skærtorsdag forlader de kirkerne og flyver til Rom, hvor de henter tonsvis af påskeæg, som påskesøndag skal deles ud til alle børn. Ugen før påske bliver der fortalt mange eventyr i skolerne og i børnebladene om Påskeklokkernes farlige og lange rejse til Rom.
Til påske spiser man om morgenen "koekenbrood" "cramique" (brød lavet med mælk æg, sukker, og eventuelt rosiner). Til middag kl. 12.00 får man rigtig forårsmad. Som regel er det lammekølle (påskelam) med flageoletter (en slags små grønne bønner) og forårsgulerødder. Til dessert serveres der ofte is med årets første jordbær og til kaffen en påskelagkage tilberedt med masser af flødeskum, frugt og chokoladepåskeæg.
