Bruxelles’ lufthavn ligger ca. 12 km fra centrum, ca. 30 min. med tog eller i taxa. Især i myldretiden er det hurtigst at tage toget, der kører hver 20. minut og standser på banegårdene Noord, Centraal og Zuid, nogle gange dog på flere stationer. Bus nr. 12 (nr. 21 aften efter kl. 20 og weekend) kører fra lufthavnen til Luxembourg banegården ved EU-området. Der er togforbindelser til de største byer i Flandern. Billetten købes i lufthavnen over perronen. Til Antwerpen er der direkte bus fra lufthavnen, men man kan også tage toget med skift på stationen Brussel Noord. Der er også togforbindelse til andre byer, dog oftest ikke direkte, men med et skift på vejen.
Brussels Airlines og SAS flyver mellem København og Bruxelles. Mellem Billund og Bruxelles flyver Sunair.
Tider, priser og andre informationer vedr. tog fås hos De Belgiske Statsbaner NMBS, www.b-rail.be. På deres hjemmeside kan man også købe billetter online.
Tider og priser for busforbindelse mellem lufthavnen og Antwerpen fås på www.brusselsairport.be
De mest benyttede ruter er via Aachen/Liège og via Venlo/Eindhoven. Turen tager 8-10 timer uden hvil. En rutebeskrivelse kan hentes på forskellige hjemmesider, f.eks. på www.mapblast.com
Der findes flere daglige afgange fra Danmark via Hamburg. Nogle tog kører helt til Oostende på kysten, så skal du til Brugge eller Gent, behøver du ikke skifte på vejen. Eurostar kører mellem London og Bruxelles, og Thalys mellem Amsterdam, Bruxelles, Paris og Køln.
Tider og priser mellem Danmark og Flandern/Bruxelles: www.dsb.dk
Tider og priser på Eurostar: www.eurostar.com
Tider og priser på Thalys: www.thalys.com
Eurolines Scandinavia kører fra Danmark til Antwerpen og videre til Bruxelles.
Tider og priser: www.eurolines.dk.
Der findes ingen færgeforbindelse fra Danmark til Flandern. Fra Storbritannien findes ruterne Hull-Zeebrugge med P & O North Sea Ferries, Ramsgate-Oostende med Transeuropa Ferries og Rosyth-Zeebrugge med Norfolkline.
Tider og priser:
www.poferries.com
www.transeuropaferries.com
www.norfolkline.com