Seværdigheder i Gent

Allerede når man ankommer i Gent, kan man langtfra se byens kendetegn - ”De tre tårne”: Sint-Baafs katedralen, Sint-Niklaas kirken og Klokketårnet. Alle tre tårne kan bedst ses fra Sint-Michiels bro eller på pladsen under broen. Gent har mange broer, der blev bygget som en uadskillelig del af byens økonomiske liv.

Klokketårnet med sit klokkespil, bestående af 43 klokke, er vældig imponerende, og kan besøges på guidede rundture året rundt. På toppen af tårnet kan man se en gylden drage, der vogter byen mod djævle. Der er en aldeles betagende udsigt over hele byen. Ved siden af tårnet ligger Lakenhalle, de gotiske klædehaller. I stueetagen kan man besøge byens turistinfo.

Rådhuset, ligesom alle andre bygninger i byen, giver et godt indblik i den arkitektoniske udvikling i Gent i 16. århundrede. Udviklingen kan klart ses i bygningens to fløj, hvoraf begge har sin egenart: Den højre fløj er flamboyant gotik, den venstre renæssance. Hver eneste af de dejlige sale og rum har sit eget navn og sin særlige historiske baggrund. Det var her udsendinge fra Nederlandenes forskellige provinser i 1576 underskrev traktaten om at stå sammen mod de spanske styrker. Spisesalen – også kaldt "Arsenalet" blev indviet i forbindelse med en fest til ære for Filip den Smukke. Besøg på rådhuset er tilladt kun med en lokalguide.

Den imponerende Gravensteen borg med sin voldgrav blev bygget i 1180 af Filip af Alsace. Greverne af Flandern regerede herfra, og to gange måtte de forsvare sig selv mod indbyggerne i Gent. I årene efter greverne af Flandern forlod borgen, blev den brugt til forskellige formål - som møntpræger, bomuldsfabrik, ret og fængsel. I dag huser den bl.a. Museet for tortur, hvor der vises gamle og sommetider hårrejsende måder at bringe lovløse til rette. Borgen er helt sikkert et besøg værd, husk at klatre op til borgens brystværn hvorfra der er en smuk udsigt over Gent med alle dens kanaler og brostensbelagte gader. I skyggen af Grevernes borg har Patershol bydel bevaret sin middelalder struktur. Området blev næsten revet fuldstændig ned i slutningen af 19. århundrede. I dag er det restaureret og fremstår som en meget smuk bydel med fortræffelige restauranter, rolige stræder og brostensbelagte gyder. En del af byens traditionelle butikker findes her - butikker, der har været her gennem generationer og endnu den dag i dag sælger specialiteter efter ældgamle opskrifter.

Kunstcentret Sint Pietersabdij er en af de fineste bygninger i byen. Der er fri adgang til bygningen og gårdshaven samt klosterruinerne. Inde i selve bygningen er det muligt at besøge udstillingen ”Mellem Himmel og jord”, der gengiver klostrets interessante og begivenhedsrige historie. Ønsker man at opleve ruinerne på en speciel måde, kan man følge med den virtuelle nonne Alison, der afslører hemmeligheden bag de forfaldne engle. Året rundt arrangeres der midlertidige udstillinger. I forbindelse med kunstcentret findes der et Naturhistorisk Museum og dets Botaniske have (læs mere om disse under Museer).

Vrijdagsmarkt var tidligere byens centrum for det politiske liv, og mødestedet for de forskellige lav. I midten af pladsen står en bronzestatue af Jacob van Artevelde. I 1338, i begyndelsen af 100-års krigen, valgte greverne af Flandern, at stille sig på Frankrigs side mod England, og hermed satte klædehandlen i spil. Jacob van Artevelde, en adelsmand, der støttede købmænd, lavede en alliance med Englands Edward III, hvis tredje søn John af Gent var født i Sint-Baafs klostret i Gent. Klædehandlen blomstrede, men i 1345 blev Jacob Van Artevelde myrdet af en lavsmand, der nærede mistro til Arteveldes ambitioner.

På Lieven Bauwensplein kan man se en statue af Liévin Bauwens, der som den første introducerede mekanisk spinderi i Europa, og var en vigtig person i Gents udvikling som industriby.

Beginergården i Gent tilhører måske ikke blandt de mest berømte i Flandern. Trods dette er beginergårdene Sint Elisabeth og Ter Hoyen samt den nye beginergård i Sint-Amandsberg et besøg værd.

Et godt eksempel af militærarkitektur og byens forsvar er Rabot, en befæstningssluse fra 1491. Samtidigt fungerede den som tidevandssluse på Lieve kanalen.

Af nyere arkitektur kan nævnes den 26 etager høj Boekentoren, der i dag fungerer som universitetsbibliotek. Bygningen blev tegnet af Henry Van de Velde og blev færdigbygget i 1940. Selve biblioteket indeholder over 2 millioner bøger, manuskripter og kort.

Universitetets hovedbygning ligger i centrum af byen. Her kan man se en Aula i neoklassisk stil, tegnet af stadsarkitekten Louis Roelandt. Bygningen, der blev færdig i 1826, har fået indflydelse af antikkens templer. Denne bygning har en stor symbolsk værdi, da det var her for første gang i et universitet i Flandern, at det var muligt at studere på nederlandsk, ikke på fransk.