Seværdigheder i Brugge

Barge broen

Gangbroen Barge forbinder Bargeplein i udkanten af det historiske bycenter med parken Minnewater. Den røde bro er et godt eksempel på asymmetrisk arkitektur og minder om et krybdyr, som kan klatres.

Beginergården

Et besøg i Brugge skal indeholde, måske det roligste og mest romantiske sted i hele byen, - Minnewater Park, der en gang husede byens havn og et beginerkloster. Beginergården er et sted hvor man kommer helt væk fra det hektiske liv og bare nyder freden.Husene er bygget omkring en græsplæne, der om foråret har de smukkeste blomsterbede - det syn glemmer du aldrig! Beginergårde i Flandern, som opstod under tiden for korstogter, er et unikt fænomen i verden. I dag er disse blandt UNESCOs verdensmonumenter. Kvinder, noble og simple, kunne trække sig tilbage til disse særegne ”kvinderepublikker”, hvis de var ladt alene som følge af krig, enkestand, eller hvis de opfyldtes af et religiøst kald. Hver kvinde havde sin egen bolig under ét og samme tag. De underkastede sig en særegen form for klosterorden, hvor de forpligtede sig til kyskhed og lydighed, men ikke til fattigdom. I dag findes der fjorten beginergårde i Flandern, hvoraf den i Brugge er blandt de mest seværdige.


Brugse Vrije
Burg 11 A

Bygningen ved siden af rådhuset er tidligere palæ for et råd, s.k. Brugse Vrije, som i 14. århundrede administrerede byen og området omkring. Bygningens mest seværdige genstand er en kamin i egetræ, marmor og alabast, som i 16. århundrede blev designet af kunstneren Lanceloot Blondeel til ære af Kejser Karl V.

Bryggeriet De Halve Maan
Walplein 26

I det gamle bryggeri De Halve Maan kan du, efter en guidet rundtur i bryggeriet, nyde en ”Straffe Hendrik”, sammen med typiske flamske retter eller uden.

Burg

I enden af Breidelstraat, en smuk lille gade fuld af butikker med kniplinger og vafler, ligger torvet Burg, der er berømt for, at hver eneste bygning her stammer fra forskellige århundreder. På torvet findes det smukke rådhus, ”Brugse Vrije”, det gamle stadsarkiv og Hellige Blods Basilika.

Byporte
(Smedenpoort, Gentpoort, Kruispoort og Ezelpoort)

Disse porte er de sidste rester af Brugges fæstningsvold, bygget i 13. og 14. århundrede. Resten af volden er forvandlet til et grønt bælte omkring det historiske bycenter.

Conzett broen

Brugges gamle fæstningsvold er et sted adskilt af kanalen Coupure. Bygningen af Conzett broen i 2002 betød at man ikke længere behøver at cykle eller gå en omvej. Den moderne bro, som arkitektonisk passer godt til den gamle vold, er tegnet af den schweiziske arkitekt Jürgen Conzett.

Godshuizen

I de gamle tider var Flandern kendt for sine ”Godshuizen”. Disse kan med en vis rette kaldes de første sociale bygninger i Flandern. Godshuizen blev oftest bygget af en rig mand, der gav de fattige ret til at bo i bygningen mod at de bad for ham. De fleste boliger i Godshuizen var meget små, måske kun med et rum, og de havde en fællesgård med et lille kapel. I dag er de gamle boliger i de fleste Godshuizer slået sammen og de er blevet restaureret for at få tidssvarende boliger. Gode eksempler af Godshuizen kan man se f.eks. i Katelijnestraat 9-19, Nieuwe Gentweg 8-22 og Noordstraat 6-14.

Hellige Blods Basilika
Burg 15

På torvet Burg findes Det Hellige Blods Basilika, og ved siden af det et museum med relikviet Det Hellige Blod, der af Greven af Flandern blev bragt til byen fra et korstog til det Hellige Land. Se også teksten om Hellige Blods Procession.

Klokketårnet
Markt 7

Et besøg i klokketårnet er et must, når man befinder sig i Brugge. Men pas på – du skal klatre op ad hele 366 trappetrin for at nå det fantastiske vue over hele byen. Tårnet, der omkring år 1300 blev bygget som tegn på byens uafhængighed og i 1500-tallet udvidedes med endnu et par meter, er 83 m høj. Tårnets 47 klokker, som vejer 27 ton, kimer flittigt daglig hver halve time, og til klokkespilskoncerter.

Kniplingscentret
Peperstraat 3 a

Brugge er verdensberømt for sine kniplinger, og ikke uden grund. Igennem tiderne har kniplende kvinder bidraget til byens velfærd og til det økonomiske i husholdene. Der var en periode, hvor det at lave kniplinger ikke var så populært, men gudskelov døde denne tradition ikke. I dag er Kniplingscentret et af de få steder, hvor man kan se, hvordan håndlavede kniplinger kommer til. Og det er ikke kun de ældre damer man kan se her, der er flere og flere unge, som tager den gamle tradition op. I forbindelse med kniplingscentret findes der et museum, hvor man kan se gamle kniplinger, og Jerusalem kirke.

Koncerthuset 't Concertgebouw
’t Zand

Bygget til ”Brugge - Europas Kulturby 2002” rejser denne moderne bygning sig op ved siden af gamle traditionelle bygninger fra middelalderen. Bygningen fik megen kritik da den blev bygget, men med tiden er den blevet accepteret som den er. Arkitekterne Paul Robbrecht og Hilde Daem har smukt mødt kravet for bygningens design: åbenhed, eventyr, innovation, moderne image, sikkerhed og funktionalitet. Koncertsalen siges at have det bedste akustik i hele Flandern. På tagterrassen findes der en café-restaurant med en magnifik udsigt over hele byen.

Kærlighedssøen

Ved siden af beginergården ligger Kærlighedssøen. I gammel tid var der her en indlandshavn med landingskajer for både og pramme.

Markt

På den ene side af byens torv Markt findes traditionelle huse med trappegavle fra 17. århundrede. På den anden side findes den administrative bygning for provinsen West-Vlaanderen (Amtsgården) og hovedpostkontor. Under klokketårnet på den tredje side befinder sig den gamle ”Lakenhalle”, som i middelalderen var centrum for klædehandel. Da strakte der sig en kanal til bygningen, så det var enkelt at laste varerne af og på. På den fjerde side af torvet findes huse i forskellig stil, bl.a. neogotik. I midten af torvet er der en statue af byens helte, Jan Breydel og Pieter De Conick, der var ledere for den lokale modstand mod franske besættelsestropper i 1302. Statuen er lavet af Paul de Vigne og Louis de la Censerie i 1887. Brugges stadion udenfor den gamle bykerne er opkaldt efter Jan Breydel.

Rådhusets gotiske sal
Burg 12

Det utrolig smukke rådhus, som blev bygget mellem 1376 og 1420, er byens administrative center. Rådhusets eneste rum, men også det smukkeste, som kan besøges, er den gotiske sal. Salens unikke interiør med det polykrome loft med hvælvinger, billedskæringer fra middelalderen og vægmalerier fra 18. århundrede gør den værd et besøg.

Et besøg i Brugge skal indeholde, måske det roligste og mest romantiske sted i hele byen, - Minnewater Park, der en gang husede byens havn og et beginerkloster. Husene i beginerklostret er bygget omkring en græsplæne, der om foråret har de smukkeste blomsterbede. Et sted hvor man kommer helt væk fra det hektiske liv og bare nyder freden.

Toyo Ito pavillon
Burg

I 2002, året hvor Brugge var Europas kulturby, bad man den japanske kunstner Toyo Ito kreere et moderne kunstværk som ville passe til de omkringliggende huses traditionelle arkitektur. Ved at bruge innovative teknikker og rene arkitektoniske linier lykkedes det ham at designe et monument, som samtidig afspejler både lethed og fremskridt samt flygtighed og evolution.

Vindmøllerne Sint-Janshuismolen og Koeleweimolen
Kruisvest

En vigtig del af Brugges kulturarv er disse to gamle vindmøller fra 1765 og 1770. De er alt, hvad der er tilbage fra de mange møller, som tidligere fandtes i og omkring Brugge.

Begivenheder

Topevent
Brugge Centraal City festival
(17.09.2010 - 30.01.2011)