Mechelen for børn
Technopolis - interaktiv videnskabs- og teknologicenter
www.technopolis.be
Prøv at køre en co-cart med firkantede hjul, cykle på en linedansercykel fem meter over jorden, stå i en sæbeboble på størrelse med et menneske, kravle ind i et cockpit og få flyet til at lande sikkert, løbe om kap med en hund eller et får, afsende en raket eller en varmluftsballon eller ligge på en seng af søm.
I Technopolis kan man eksperimentere med videnskab og teknologi i et miljø, hvor man i praksis kan lære gennem leg. Tag for eksempel med på en interaktiv rejse gennem menneskets fordøjelsessystem, test din viden om euroen og lær hvordan oversvømmelser kan forbygges. Technopolis byder på god underholdning. Året rundt er der imponerende demonstreringer, forbløffende videnskabsshows og interaktive udstillinger.
Dyreparken Planckendael
www.zooantwerpen.be
Du behøver ikke at rejse til Australien for at se Koala bjørne - besøg Planckendael Dyrepark i Mechelen.
Her kan du se naturens overraskende verden i dyrenes rige. Dyreparkens specialitet er bonobo's, de nærmeste slægtninge til mennesket.
Besøg hvert kontinent og se deres oprindelig natur- og dyreliv. Tag kanoen fra kontinent til kontinent - men pas godt på dig selv for krokodiller. Rige oplevelser er garanteret for hele familien.
Det er muligt at komme til Planckendael Dyrepark med båd fra Mechelen. Det er en rigtig hyggelig tur. Bådene ligger ved floden bag Central Stationen.
Legetøjsmuseet
www.speelgoedmuseum.be
Et af Europas bedste legetøjsmuseer ligger i Mechelen. Museets tre etager rummer både gammelt og nyt legetøj. Museet fortæller legetøjets fascinerende historie ved hjælp af farver, dufte og andre sanseindtryk. Hvordan så legetøj ud da dine forældre var små? Findes der noget til fælles med nutidens legetøj og med legetøj for 100 års siden? Der findes både en permanent udstilling og skiftende udstillinger med legetøj helt fra Karl d. V's tid og op til vores tid. Det er sjovt at se hvor mange minder disse legetøj fremkalder både hos børn, forældre og bedsteforældre.
Figurentheater De Maan
www.demaan.be
Fantasifulde opførsler med dukker o.a. genstande, video... Familieforestillinger. De fleste forestillinger foregår på nederlandsk.
Hestetram
Tram kalder man sporvogn i Flandern. I Mechelen er det muligt at køre med en "hestesporvogn". Turen, der starter på Schoenmarkt og går gennem byens smukkeste gader, tager 30 minutter.