Gastronomi i Gent

Som i alle andre byer i Flandern, spiser man utrolig godt i Gent, hvad enten det er de store fine middage eller det lidt mere enkle. Selv om byen ikke er så stor, mangler der ikke steder med kokkehuer. Waterzooi, byens specialitet, er en slags suppe med grøntsager sammen med enten fisk eller kylling. Gent sennep, købt i en lille autentisk butik i byens centrum, er en god souvenir.

En liste over restauranter findes på www.horecagent.be.

Nattelivet i Gent er meget livligt, takket være at byen er en universitetsby med mange studerende. Der findes caféer og værtshuse for enhver smag i centrum af byen. Universitetsstuderende har deres egne, ofte ydmyge, men spændende, steder i nærheden af universitetet.

En liste over caféer og pubs findes på www.cafeplan.be.

Prøv en anderledes kulinarisk aften i Gent

"Vizit” er en virksomhed, der, ud over at have guider til rådighed, også arrangerer kulinariske vandreture gennem Gent, hvor man forener det nyttige med det behagelige. Når man deltager i en såkaldt ”Amuse Gueule”-gåtur, stifter man ikke kun bekendtskab med seværdighederne i Gent, men man lærer samtidig et antal restauranter at kende. Den første restaurant, gruppen besøger, serverer en appetitvækker, den anden en forret, den tredje hovedretten, og den sidste serverer desserten. Kokkene bag arrangementet har fuld frihed med hensyn til menuen. Vizit sørger dog for, at man holder sig til samme tema i de forskellige restauranter. Den kulinariske vandretur i Gent er både for enkeltpersoner og grupper. Se mere på www.vizit.be.