Diamanter i Antwerpen
Antwerpen er verdens førende diamantcenter. 4 af verdens 21 diamantbørser ligger i Antwerpen og der findes over 1500 diamanthandlere i byen. Tusinder af byens beboere og folk fra oplandet får deres daglig brød af diamantindustrien. ”Diamond High Council” er den officielle repræsentant og talerør for byens diamanthandlere og –industri. Det er også ansvarlig for markedsføringen af Antwerpen som verdens diamantcenter og det udsteder de kendte DHC Diamantcertifikater samt huser Diamantkontoret, der er det officielle toldkontor for diamanter. ”Cut in Antwerp” er en kvalitetsbetegnelse for diamanter slebet i Antwerpen.
Diamantområdet ligger ved siden af hovedbanegården. Området er ikke det smukkeste syn med sine grå betonbygninger, men det er interessant at slentre rundt i området og se de forskellige diamanthandlere skynde sig mellem de forskellige børser og diamanthuse. Tidligere var de fleste diamanthandlere jøder, men i dag er der også mange indere med. Diamantområdet er stærkt bevogtet for at undgå tyverier og ran. Der findes politi i området døgnet rundt, ikke bare på grund af tyveri, men også fordi Antwerpens synagoge ligger her. Syd for diamantområdet ligger det jødiske kvarter. Her kan man se folk fra forskellige grene af jødedom, bl.a. ortodokse jødiske mænd med deres krøllede hår. Gaden langs banegården og områdets indkøbscenter er en lang diamantudstillingsvindue. Men husk, alt, der glitrer, er ikke nødvendigvis diamanter. Vær forsigtig, når du køber diamanter. Ønsker du at få vide, hvor meget din diamant er værd, kan du aflevere diamanten til Diamond High Council for vurdering.
Diamondland på Appelmanstraat er den største showroom i Antwerpen. Her kan man se slibning af diamanter og der er rig mulighed at shoppe. Alle kendte kreditkort modtages. Entré er fri. Det er også muligt at lave forskellige events i Diamondland. Hvad med en cocktailparty med champagne, hvor én heldig finder en ægte diamant i sin drink? Vær forsigtig med at drikke champagnen!
http://www.diamondland.be/