Antwerpen har altid været en kreativ by, men især i 1500- og 1600-tallet med kunstnere som Pieter Paul Rubens, Anthony Van Dyck og Jacob Jordaens summede byen af kreative kræfter. Besøg Det Kongelige Museum for Skønne Kunster (Koninklijk Museum voor Schone Kunsten) for at studere dem og andre fremstående flamske kunstnere. Man forstår også Antwerpen bedst, hvis man besøger Rockox-huset, før man tager ud blandt Antwerpens mange seværdigheder og museer. Rockox har nemlig et diasshow, som fungerer perfekt som introduktion til Antwerpen og byens historie.
KMSKA (Koninklijk Museum voor Schone Kunsten Antwerpen) har en omfattende samling af kunst fra 14. til 20. århundrede og verdens bedste samling af Rubens malerier.
Udover Rubens findes der værker af bl.a. Jan Van Eyck, Roer van der Weyden, Hans Memling, Quinten Metsys, Brødrene Bruegel, Titian, Jacob Jordaens, Anthony Van Dyck, James Ensor, Rik Wouters, Constant Permeke, Gust de Smet, René Magritte og Pierre Alechinsky.
Museet er lukket for gennemgående renovering fra 3. oktober 2010. I lukningsperioden kan et virtuelt Rubens rum besøges på museets webside.
Yderligere info:
Det Kongelige Museum for Skønne Kunster
Leopold de Waelplaats
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 238 78 09
www.kmska.be
Museet giver et godt billede af diamanthandelen - helt fra diamantminerne til den færdige vare, f.eks. en diamantring. Flere værdifulde diamantgenstande er udstillet i museets vitriner, og man kan også se en diamantsliber i arbejde.
Diamantmuseet ligger ved hovedbanegården og Antwerpen Zoo. Det er muligt at købe en kombibillet, som giver adgang både til Diamantmuseet og Zoo. Gruppebesøg skal bestilles i forvejen.
Yderligere info:
Diamantmuseum
Koningin Astridplein 19-23
2018 Antwerpen
Tlf.: + 32 3 202 48 90
info@diamant.provant.be
www.diamantmuseum.be
Samlingerne af udstyr og billeder i Foto Museet er blandt de vigtigste i Europa. Udover den permanente samling arrangeres der skiftende udstillinger og filmforestillinger.
Museets samsling er baseret på udstyr og billeder fra Agfa-Gevaert.
Yderligere info:
Foto Museum
Waalse Kaai 47
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 242 93 00
info@fotografie.provant.be
www.fotomuseum.be
Mayer van den Bergh Museet er et lille, men interessant museum et stenkast fra Groenplaats.
Huset rummer en unik malerisamling med bl.a. "Dulle Griet" og "De tolv ordsprog" af Bruegel den Ældre samt værker af hans sønner og af Broederlam, Dirk Bouts, Metsys m.fl. Desuden er der et antal enestående guldgraveringer, kniplinger, vægtæpper og skiftende udstillinger i museet.
Med billetten til Rubens-huset kan du gratis besøge Mayer van den Bergh-museet også.
Yderligere info:
Mayer van den Bergh Museum
Lange Gasthuisstraat 19
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 232 42 37
museum.mvdb@stad.antwerpen.be
www.mayervandenbergh.be
I Modemuseet MoMu kan du stifte kendskab med modens historie. Museets samlinger består af både historiske kostumer, moderne mode og nutidsmode. Der arrangeres også skiftende udstillinger. Se også under Mode.
Yderligere info:
Modemuseet MoMu
Nationalestraat 28
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 470 27 70
info@momu.be
www.momu.be
Det Moderne Kunstmuseum MuHKa giver besøgende et godt billede af moderne kunst siden 1970’erne. Især er belgisk moderne kunst godt repræsenteret. Der arrangeres også løbende udstillinger i museet.
Yderligere info:
MuHKa
Leuvenstraat 32
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 260 99 99
info@muhka.be
www.muhka.be
I 1576 grundlagde Christoffel Plantijn et af Europas ældste trykkerier i Antwerpen i et hus, der i dag er et godt eksempel på renæssancens arkitektur og bærer navnet Plantin-Moretus Museum.
Museet har en meget speciel atmosfære, takket være det gamle interiør bl.a. med lædertapet af guld, flamske gobeliner og rigt dekorerede møbler. Husets trykkeri kan i dag beses, som det var i de gamle dage.
Ikke bare de forskellige værelser, men de rige samlinger af bl.a. over 25.000 bøger og over 600 manuskripter fra 9. til 16. århundrede gør huset et besøg værd, når man er i Antwerpen.
Blandt husets mest værdifulde skatte er en Gutenberg 36-liniers bibel, Biblia Regia, en miniaturesamling og to af verdens ældste bogtrykkerpresser.
Der arrangeres også særudstillinger i museet.
Yderligere info:
Plantin-Moretus Museet - Prentenkabinet
Adresse: Vrijdagmarkt 22-23
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 221 14 50
prentenkabinet@stad.antwerpen.be
www.plantin-moretus.be
Du forstår Antwerpen bedst, hvis du, inden du begiver dig af sted til byens mange seværdigheder og museer, besøger Rockox-huset.
Rockox-huset var ejet af Antwerpens borgmester i 1600-talet, Nicolas Rockox. Han var Rubens' ven, beskytter og mæcen. Huset rummer nogle billeder af Rubens, van Dyck og Jordaens samt kunstgenstande fra 16. og 17. århundrede.
Det vigtigste i Rockox-huset er et diasshow, der fortæller om Rockox og hans tid, og fungerer som en god indledning til Antwerpen og dens historie.
Yderligere info:
Rockox-huset
Keizerstraat 12
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 201 92 50
www.rockoxhuis.be
Peter Paul Rubens var Antwerpens store søn. Huset, hvor han boede og arbejdede er i dag et museum - Rubenshuset.
Huset er bygget omkring en smukt anlagt gårdplads, hvor man i den ene side kan se hans atelier og i den anden side hans bolig. Møblerne er autentiske fra den tid, hvor han boede her sammen med sin tredje hustru Helena Fourment. På væggene hænger malerier lavet af Rubens og sine elever.
Husets gårdhave er utrolig smuk og fortjener også et besøg, ligesom alle de løbende udstillinger, som arrangeres i Rubenshuset.
Billetten til Rubens-huset giver gratis adgang til Mayer van den Berg-Museet.
Yderligere info:
Rubens-huset
Wapper 9-11
2000 Antwerpen
Tlf.: +32 3 201 15 55
info.rubenshuis@stad.antwerpen.be
www.rubenshuis.be
Skulpturparken Middelheim ligger i udkanten af Antwerpen. Parken blev til efter en international friluftsskulptur-udstilling arrangeret af Antwerpen by i 1950. Udstillingen var så stor en succes, at man besluttede sig for at bevare skulpturerne i parken.
Flere end 50 års arbejde har resulteret i en repræsentativ samling af moderne skulpturer fra Rodins til vores tid. Blandt skulpturerne er værker af Richard Deacon, Rik Wouters, Per Kirkeby, Luciano Fabro og Panamarenko.
Hver sommer arrangeres der en jazzfestival i parken, men også særudstillinger.
Yderligere info:
Skulpturparken Middelheim
Middelheimlaan 61
2020 Antwerpen
Tlf.: +32 3 827 15 34
middelheimopenluchtmuseum@stad.antwerpen.be
www.middelheimmuseum.be
De fleste museer har åbent daglig kl. 10-18, lukket mandage og officielle helligdage. Nogle af dem kan dog have åbent om mandagen, men lukket en anden ugedag. Der findes også museer, især de mindre privatejede museer, som kun har åbent én gang om ugen eller kun efter aftale. Tjek altid åbningstiderne direkte fra museerne.
Forklaringerne for de opstillede genstande er i de fleste museer på to sprog - nederlandsk og fransk, i mange museer også på engelsk. Hvis de engelske forklaringer mangler, kan man oftest i disse museer fra billetlugen få et gratis hæfte med forklaringer på andre sprog, heriblandt engelsk.
Museumskortet gælder for 48 timer og giver adgang til museernes permanente samlinger og monumentale kirker. Du får oven i købet rabat på museernes særudstillinger. En 2-dages billet på De Lijns offentlige transport er inkluderet i kortet. Ved køb af pakken ”Lijnrecht naar ’t museum” får du et museumskort, en plan for byens offentlige transport, et bykort samt en informativ brochure over de deltagende museer og kirker.
Museumskortet gælder for følgende museer og kirker:
Diamantmuseet * Det Kongelige Museum for Skønne Kunster * Letterenhuis * Middelheim museet * Modemuseet MoMu * MuHKa * MuHKa-media * (filmaftener) * Mayer van de Bergh museet * Plantin-Moretus museet / Prentenkabinet * Vleeshuis museet / Klank van de stad * Rockoxhuset * Rubenshuset * Sølvmuseet Sterckshof * Vor Frue katedralen * Sint-Andries kirken * Sint-Carolus Borromeus kirken * Sint-Jacobs kirken * Sint-Paulus kirken
Køb dit Museumskort følgende steder (yderligere info fås hos Info Cultuur):
Info Cultuur, Grote Markt 13 * Toerisme Antwerpen, Grote Markt 13 og Antwerpen Centraal niveau 0 * De Lijn butikker * Museerne * Vor Frue katedralen * Sint-Jakobs kirken