Øl - dengang og nu

"De kan modstå sult og kulde, men deres tørst efter øl får dem på vildspor."

Den romerske historiker Tacitus observerede hurtigt denne flamske svaghed. Selv munke fra middelalderen opdagede, at det at drikke øl ikke var luksus, men en nødvendighed i Flandern. Det var munkene, der tilbød mad og drikke til sultne og tørstige tiggere og pilgrimme, som kom til klosteret. Men munkene havde et problem: drikkevandet var ikke altid rent. Så de smarte munke løste problemet ved at koge vandet og brygge øl i stedet for!

Før det tolvte århundrede blev øl fortrinsvis brygget af kvinder i hjemmet. Da bryggere begyndte at udvikle deres aktiviteter i byerne, blev brygning et anerkendt håndværk. Bryggerne dannede lav og blev magtfulde borgere og forblev højt ansete over de følgende århundreder. Bryggeren i en kommune var ofte borgmester.

Øl har været flamlændernes yndlingsdrik i mere end to tusinde år. Hvad er det, der gør disse øl så enestående? Her kommer lidt nyttig information, som du kan imponere vennerne med.

Trappistøl og klosterøl

Øl brygges stadig indenfor klostermurene i Flandern. Trappistmunkenes øl fra Westvleteren, Westmalle og Achel er blandt det bedste som produceres af bryggerierne i Flandern. Der er også klosterøl, som ikke brygges på klosteret, men bare anvender klostrenes navne. Velkendte eksempler er Affligem, Corsendonck, Ename, Grimbergen, Oostmalle og St-Bernardus.

Stærk eksport

Endnu i dag kan hele Belgien bryste sig med ca. 113 bryggerier, hvoraf de fleste ligger i Flandern, spredt ud over de fem flamske provinser. I det sidste tiår har disse bryggere vendt blikket udad. Mere end en tredjedel af produktionen eksporteres nu. Ølgiganten InBev er en klar vinder af ølelskernes hjerter over hele verden, sammen med Stella, Hoegaarden og Belle-Vue, men øl fra små flamske bryggerier finder også vej til det udenlandske marked.