Husk, at de fleste billeder ved artiklerne er højtopløselige, så du kan bare klikke på billedet og downloade det til din egen computer.
En af forårets smukkeste begivenheder i Bruxelles er uden tvivl, når De Kongelige Drivhuse i Bruxelles åbner deres døre for publikum. Det sker i næsten tre ugers periode hvert forår. Dette er en tradition, som har foregået over et hundrede år.
Der er kilometervis gange, omringet af bede med alverdens blomster: begoniaer, azaleaer, rododendroner, hortensiaer, pelargonier, papegøjeblomster, trompetblomster, fløjlsfødder, kaktusser, fuchsiaer, forskellige sorts bregner og mange andre blomster og planter, hvoraf en stor del eksotiske, som normalt ikke vokser på vores breddegrader. Udenfor drivhusene blomster bl.a. kirsebærtræet og blåregn.
Drivhusene er en del af det kongelige slotsdomæne i Laken, som ligger i udkanten af byen, men med god adgang med offentlig transport. I 1873 gav kong Leopold II arkitekt Alphonse Balat opgaven til at bygge drivhuse i klassisk stil i glas og metal i det kongelige domæne i Laken.
Drivhusenes absolutte trækplaster er den imponerende vinterhave med den store kuppel med en krone på toppen. I vinterhaven kan man beundre, udover blomster, høje palmetræer, hvoraf de fleste stammer fra Leopold II’s tid. Vinterhaven blev bygget mellem 1874 og 1876, og den var det første glasdrivhus, som i de efterfølgende tredive år skulle få selskab af andre. Lige siden indvielsen er vinterhaven blevet brugt til de kongelige receptioner.
Drivhusenes nuværende samling af planter er uvurderlige set fra tre synspunkter:
Udover drivhusene kan Dronning Elisabeths atelier i slotsparken også besøges.
Praktisk info:
Entré:
2,5 EUR, gratis for personer under 18 år. Pengene går fuldt ud til Dronningens hjælpefond og restaureringen af kunstværker i den statsejede Kongelige Samling samt erhvervelse af nye værker.
Åbningstiderne:
| Dato | Åbent |
| Fredag 17. april | Formiddag: kun for presse. 20.00-22.00: publikum. |
| Lørdag 18. april | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Søndag 19 april | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Tirsdag 21. april | Åbent kun for funktionshæmmede *). |
| Onsdag 22. april | 9.30-16.00. |
| Torsdag 23. april | 9.30-16.00. |
| Fredag 24. april | 13.00-16.00 og 20.00-22.00. |
| Lørdag 25. april | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Søndag 26. april | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Tirsdag 28. april | 9.30-16.00. |
| Onsdag 29. april | 9.30-16.00. |
| Torsdag 30. april | 9.30-16.00. |
| Fredag 1. maj | 13.00-16.00 og 20.00-22.00. |
| Lørdag 2. maj | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Søndag 3. maj | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Tirsdag 5. maj | 9.30-16.00. |
| Onsdag 6. maj | 9.30-16.00. |
| Torsdag 7. maj | 9.30-16.00. |
| Fredag 8. maj | 13.00-16.00 og 20.00-22.00. |
| Lørdag 9. maj | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
| Søndag 10. maj | 9.30-16.00 og 20.00-22.00. |
*) Kun funktionshæmmede har adgang. Ramper, som kørestolsbrugere kan bruge i stedet for de mange trapper, lægges kun på den 21. april. Personer i en kørestol skal have en personlig medhjælper med.
Tip:
Lav en udflugt til Laken med en byvandring til De Kongelige drivhuse, den Kinesiske pavillon, det Japanske tårn og kirken Vor Frue af Laken med den kongelige krypt. Den kinesiske pavillon og det japanske tårn har åbent tirsdag-fredag mellem 9.30 og 17, lørdage, søndage helligdage kl. 10 og 17. Den blomsterpyntede Vor Frue af Laken-kirke og den kongelige krypt har åbent fra lørdag den18. april til søndag den 10. maj daglig mellem kl. 11 og 17, undt. mandage. Det er i denne krypte, hvor bl.a. Kong Baudouin og den svenskfødte Prinsesse Astrid er begravet.
På Det Belgiske Kongehus' webside www.monarchie.be kan man bl.a. se 3D-billeder fra drivhusene.
Ny restaurant af Pinto på banegården Bruxelles Midi/Zuid
Antoine Pinto har siden 1980’erne været måske det største navn på belgisk restaurationsbranche. Pintos helhedskoncept med restaurantindretning og mad er en vellykket kulinarisk kombination af indendørs arkitektur, dekoration, design og gastronomi. Han er også en billedhugger og en maler. Udover restauranter er han manden bag mange smagfuldt indrettede caféer og barer, diskoteker, butikker og showrooms samt private hjem, ikke kun i Belgien, men overalt i verden.
Pinto er oprindelig portugiser, men er for længst blevet belgisk statsborger. Som 17-årig i 1969 flygtede han fra Portugal til Frankrig. Hans mål var at søge asyl i Sverige da han vidste, at landet modtog portugisiske politiske flygtninge. Men han syntes, at Sverige var vejrmæssigt for kold et land. Derfor valgte han Belgien, hvor han skulle vente i 8 måneder før han fik status som FN-flygtning. I begyndelsen brødfødte han sig med forskellige forfaldende jobs, bl.a. som rengøringsassistent. Da han begyndte at studere i Beaux-Arts i Liège, betalte han sine studier ved at arbejdede i barer og restauranter. Sin første restaurant ’Honolulu’ åbnede han i Liège i 1976 sammen med en elektriker og en murer. Restaurantens navn var hyldest til Marcel Duchamp, en fransk maler, hvis værker mest er forbundet med surrealisme og dadaisme. Og resten er historie…
Pinto har brugt sit koncept bl.a. i restauranterne Belga Queen, La Quincaillerie, MuseumBrasserie og MuseumCafé i Bruxelles, Belga Queen og Pakhuis i Gent, Dock’s Café i Antwerpen samt Oostende Queen på kasinoet i Oostende.
Hemmeligheden bag hans succes er, ifølge Pinto selv, at han byder på mere nydelse, mere drømmer og mere kvalitet for samme pris end de andre.
Nu har Pinto igen været på banen: midt i den økonomiske recession åbner han en ny restaurant på 2.000 m², som efter sigende skulle være Europas største brasserie, ved banegården Midi/Zuid i Bruxelles. Det er denne banegård, hvor f.eks. Eurostar-terminalen ligger. Restauranten har åbent syv dage om ugen 24 timer i døgnet.
Restaurant Midi Station
Horta Plein 26
1000 Bruxelles (ved Stationen Midi/Zuid)
Musée Magritte Museum
Museet åbner officielt 2. juni 2009, men der arrangeres en stor åbningsweekend allerede 30.-31. maj 2009.
Magritte er en af det 20. århundredes vigtigste belgiske malere og en af de ti bedst kendte i hele verden.
René Magritte, den geniale tryllekunstner af synlighed, blev født i Lessines, i Hainaut-provinsen i Belgien, 21. november 1898. Hans fader var købmand og skrædder. Familien flyttede til Châtelet. René var 14 år gammel da hans mor kastede sig i floden Sambre. Man fandt hende død et par dage senere; ansigtet dækket af natkjolen. Dette billede kom med frygtelig kraft frem gang på gang i Magrittes værker.
I 1917 flyttede Magritte til Bruxelles. Han studerede malerkunst i Akademiet for Skønne Kunster og giftede sig med Georgette, som han havde mødt i Charleroi. Hun var hans kompagnon, model og muse. For at få det til at løbe rundt tog Magritte et job som grafisk designer i en tapetfabrik.
I 20’erne mødte han sine surrealistkollegaer Marcel Lecomte, E. L. T. Mesens, Camille Goemans, André Souris, Paul Nougé, Louis Scutenaire, en gruppe forfattere og musikere, der var blevet mærket for livet af krigens rædsler og var bestemte med at kaste de konventionelle regler af. Blandt dem, Magritte, påvirket af futurismen og de første værker af Chirico, var den eneste maler. Hans første udstilling var en fiasko. Modløs tog Magritte Georgette med sig til Paris, hvor han lærte surrealisterne Aragon, Bregon og Eluard at kende. Hans malerier solgte ikke.
I 1930 flyttede parret tilbage til Bruxelles. Efter at have flyttet flere gange, bosatte de sig i Rue Esseghem i Jette, hvor Magritte skulle komme til at arbejde i 24 følgende år. I haven åbnede han et annonceværksted; til at male foretrak han sit kombinerede spisesal-værksted. Flere indslag i dette hus – pejsen, dørene med glaspaneler, skydevinduerne – kan ses i hans værker. Dette hus, som har været åbent for publikum siden 1999, var også hovedkvarteret for hans belgiske surrealistvenner, og herfra kom der ud en mængde samfundskritiske skriverier, anmeldelser og pamfletter.
Gruppen kunne også lide at mødes i ”La Fleur en Papier Doré”, en taverne drevet af en kunstdealerven af Magritte. I 1954 flyttede René og Georgette på Rue des Mimosas i Schaerbeek. Det var her, at denne mand af småborgerlig udseende med sin bowlerhat, pibe, bilboquet legetøj og bladløse træer døde august 1967. Men lad os forestille os, at realitet ikke er, hvad vi tror det er?
Musée Magritte Museum
Som en internationalt anerkendt kunstner, måtte den belgiske maler, René Magritte, have et museum værdig til hans værker i hjertet af sin adoptivby. Med en fantastisk beliggenhed på Koningsplein, et stenkast fra Grote Markt og det kongelige slot, vil Musée Magritte Museum, som forventer 650.000 besøgere om året, være et af de kulturelle ”must” i Europas hovedstad, ja - faktisk i hele verden. Det neoklassiske Altenloh-palæ, hvor museet får sæde, er, takket være et offentlig-privat partnerskab, totalrestaureret, og vil huse verdens største samling af værker af denne store surrealist. Der er 200 enestående værker, bl.a. Lysets magt (L’empire des lumières), Den hemmelige spiller (le Joueur Secret) og Tilbagevenden (Le Retour), men også arkivmateriale, korrespondence, foto, tegninger, gouacher, plakater og film lavet af Magritte og hans venner, som alle sammen igennem mange år er samlet af De Kongelige Museer for Skønne Kunster og Magritte-fonden. Udover disse er der et antal unikke værker lånt fra vigtigste private samlinger.
Innovative scenografier er udstyret med nye teknologier for at give denne belgiske kunstner med sin poetiske sandhed en ekstra dimension. De udstillede genstande tager plads i bygningens tre forskellige niveauer.
Besøget begynder på 3. sal med Magrittes tidlige arbejde og fremlæggelse af de principper, som hans tidligere værker er baseret på. Le Mariage de minuit er et eksemplar af Magrittes tidlige stærke værker.
På 2. sal stifter besøgeren kendskab med temaer, som er mindre kendt: Magritte og annoncering, konfrontationen med krigens ”en plein soleil” surrealisme, Magritte og kommunismen, Sort magi (la Magie noire) og ”Vache”-perioden.
På 1. sal præsenteres højdepunkterne i Magrittes liv, bl.a. mesterværkerne Lysets magt (L’Empire des lumières), La Recherche de la vérité, L’Ile aux trésoirs og Le Domaine d’Arnheim. I disse værker er Magritte radikal men samtidig, sjovt nok, aldrig rigtig let at fatte.
Inden du efterlader Magrittes fascinerende univers, vend et sidste blik mod facaden af museet, som er blandt Europas mest moderne. Vinduerne afslører en himmel fyldt med skyer – Magrittes skyer.
Surrealisme
Som en kunststrømning, der begyndte i Frankrig i 1920’erne, og som havde nær forbindelse til poeten André Breton, søgte surrealismen at befri mennesket fra den vestlige civilisations begrænsninger. Kunstnerne udtrykte dette opgør med at påberåbe sig en anden realitet: en realitet, som ikke manglede humor. F.eks. malede Magritte en pibe og døbte sit værk Ceci n’est pas une pipe!. Udover at være en kunstnerbevægelse betegner udtrykket ”Belgisk surrealisme” i dag også en ånd - en ånd med uærbødighed, absurditet og bespottelse - en ånd, som præger dagligdagen for Bruxelles-beboere. Man finder den i Bruxelles’ ”zwanze” - en skarp, venlig type af humor, og i byens mange modsættende ansigter: igennem i byens arkitektur, samfund, kultur og gastronomi. Den præger metrostationerne og caféerne, hvor Magritte plejede at mødes med sine venner!
Bruxelles
Kunstberg – Mont des Arts
Midtvejs mellem byens højeste og laveste punkt i Kunstberg-kvarteret lever Magritte og hans fantasiverden i Musée Magritte Museum og i De Kongelige Museer for Skønne Kunster. Her omgås de surrealistdrømmerne af Paul Delvaux og de tidligere perioders mestre som Bosch, Bruegel og Rubens. Uden dem ville belgisk identitet ikke være det, som den er i dag.
Art Nouveau
I det samme Kunstberg-kvarter er juvelen af Bruxelles’ kreativitet i århundredeskiftet til det 20. århundrede, Art Nouveau, den karakteristiske arkitektur i både Centret for Skønne Kunster Bozar og Musikinstrumentmuseet MIM. Andre mesterstykker af Art Nouveau findes i områderne nær EU-kvarteret. Med denne stils topfigur Victor Horta krydsede den belgiske arkitekturs renommé grænserne: noget meget utænkeligt i Bruxelles, hvor dét at kalde én for en ”Arkitekt” er en fornærmelse. Surrealist – sagde du ikke surrealist?
Europa
Et stenkast fra torvene, i en surrealistisk blanding kun en indfødt kunne have forestillet sig, huser det europæiske kvarter med dets bygninger i stål og glas nogle af de vigtigste europæiske institutioner. Kvarterets centrale bygning er Europaparlamentet. Nej, den er ikke gudernes indfald, som nogle ville have os til at tro! I nærheden findes Antoine Wiertz-museet, skjulestedet til en kitschmaler. Magritte malede en variation af hans Belle Rosine.
Tegneserie
Tintin, Spirillen, Vakse Viggo. Disse er kun nogle af de helte, som belgiske tegneseriekunstnere har fundet på. De var skabere af tegneserier (9. kunst), som er elskede af både unge og ældre, og som for resten fejres i Bruxelles med temaåret 2009. Tegneseriecentret, som ligger i en Art Nouveau-bygning er et pragteksempel på denne kunstform. Og kunne ”Tegneserieruten” med tegneseriemure eksistere noget andet sted end i Bruxelles? Tegneserie - hylende morsom, men samtidig en mægtig kunstgren.
Opdag Surrealisme i Bruxelles
Minder om livet og arbejde af surrealistkunstnere findes overalt i Bruxelles. Hermed nogle af dem:
Magritte og belgiske surrealister plejede regelmæssigt at mødes i denne café, hvis ejer var en kunstdealer og Magrittes ven. Dette sted er de sidste par år igen blevet et kulturelt sted til hyldest for surrealisterne.
Cellebroerstraat/Rue des Alexiens 55
1000 Bruxelles
Skakspillernes hybel, ikke langt fra børsen. Det var her, hvor Magritte tog del i nogle mindeværdige spil sammen med sine venner.
Kartuizerstraat/Rue des Chartreux 7
1000 Bruxelles
I dette hus i kommunen Jette, som nu fungerer som et museum, boede René og Georgette Magritte i 24 år. Kunstneren malede de fleste af sine værker her, bl.a. Lysets magt. En gang om ugen mødtes surrealisterne her.
Esseghemstraat/Rue Esseghem 135
1090 Bruxelles
Academiet i Zuidlaan/Rue du Midi, som Magritte ofte besøgte.
Ste Marie de Schaerbeek-kirken, hvor han blev gift med Georgette.
Le Ciel af Magritte i Théâtre des Galeries i Sint-Hubertusgalleriet.
Vægmaleri af Magritte i Brussels Meeting Centre (fra september 2009).
Praktisk – Musée Magritte Museum
Man er i gang med at bygge op websiden www.musee-magritte-museum.be. Den skulle gerne blive færdig i maj 2009.
Adresse:
Koningsplein/Place Royale 1
1000 Bruxelles
Kontaktinformation for publikum:
www.musee-magritte-museum.be
info@fine-arts-museum.be
Tlf. +32 2 508 32 11
Fax: +32 2 508 32 32
Kontaktinformation for presse:
communication@fine-arts-museum.be
Tlf. +32 2 508 34 09
Åbningstider:
Indgang:
Billetpriser:
Kombinationsbilletter:
Musée Magritte Museum + De Kongelige Museer for Skønne Kunster: tre priser på 13 €, 9 € og 3 € afhængig om man er voksen, barn, i en gruppe osv.
Husk, at med Brussels Card får du adgang ikke kun til Musée Magritte Museum, men til 26 museer i alt!
Billetreservation er mulig fra 2. april 2009:
Reservation af guidede besøg for grupper:
Guidede besøg for individuelle besøgere:
Audioguide:
•På engelsk, nederlandsk, fransk og tysk: 4 €.
Katalog:
•På engelsk, nederlandsk og fransk: 15 €.
Handicappede:
Museet er tilgængelig for handicappede. Indgang i Koningsplein/Rue Royale 2.
Transport:
•Tog, Station Centraal/Centrale
•Metrolinie, station Centraal/Centrale eller Parc (linie 1)
•Tramlinier 92 og 94
•Buslinier 27, 29, 38, 71 og 95.
Parkering:
•Parkeringsplads Albertine/Congrés med adgang fra Solstraat/Rue des Sols eller Poelaertplein/Place du Palais de Justice.
•Parkering natten over
MABRU (morgenmarked)
Quai des Usines 22-23
1000 Bruxelles
Tlf. +32 2 215 51 69.
Andet:
Magritte-butik: Koningsplein/Place Royale 1.
Museum Brasserie: Koningsplein/Place Royale 3.
Museum Café: Regentschapsstraat/Rue de la Régence 3.
--------------------------------------------------------------------------------
Obs. Magritte Museum er designet til at imødekomme miljøstandarder og bruger kun grøn energi.
--------------------------------------------------------------------------------
Billeder:
Kontakt Magritte Foundation for billeder, www.magritte.be. Vi advarer kraftigt mod uautoriseret brug af billeder af Magrittes værker da fonden er meget strikt ved at håndhæve copyright.
--------------------------------------------------------------------------------
Brussels Card
•24, 48 og 72 timer
•gratis adgang til 26 museer inkl. Magritte Museum
•gratis offentlig transport med MIVB/STIB
•rabatter på restauranter, barer, butikker og seværdigheder
•gratis bykort
•gratis bog om de steder, som er inkluderet i kortet.
www.brusselscard.be
www.brusselsinternational.be
Kontaktperson for journalister og rejsebranchen:
Anousjka Schmidt
a.schmidt@brusselsinternational.be
Guidede byture
Arkadia
www.asbl-arkadia.be
tlf. +32 2 563 61 53
Pro Velo
www.provelo.org
tlf. +32 2 502 73 55
--------------------------------------------------------------------------------
YDERLIGERE INFORMATION
Det Belgiske Turistbureau Flandern-Bruxelles
Vester Farimagsgade 1, 3. sal
1606 København
Tlf. 33 93 01 30
Fax: 33 93 48 08
info@belgien.dk
www.flandern.dk
P.S. Se også en video om Musée Magritte Museum her.