Historie og nutid
Bruxelles startede som by ganske langsomt, men pga. dens placering ved floden Senne blev den hurtigt et midtpunkt i de skiftende riger og lande, der skaffede sig magten over Flandern. Passende nok var det også her den belgiske revolution startede. En revolution, der endelig gav Belgien sin frihed.
Selve bynavnet kommer fra det ældre nederlandske ord ’broeksel’, der er en sammensætning af ordet broek (mose) og sel (hjem), så det betyder noget i retning af ’mosehjem’. Bruxelles var åbenlyst ikke det perfekte område for mennesker at slå sig ned.
Men det gjorde de nu alligevel. Omkring år 1000 fik Lambert I af Leuven kontrol over grevskabet Bruxelles ved at gifte sig med datteren til hertug Charles af Nedre Lotharingia, der grundlagde Bruxelles officielt som by i 979. Senere blev greverne af Leuven til hertuger af Brabrant, som provinsen stadig hedder i dag, om end den er delt op i en flamsk og vallonsk del samt en tosproget for hovedstaden Bruxelles.
Bruxelles voksede hurtigt, da byen ligger ved floden Senne, som var en del af den vigtige handelsrute mellem Gent, Brugge og Köln, der udgjordes af veje og flodsystemer. For nu at gøre plads til den voksende befolkning drænede man områdets moser, der havde givet byen sit navn. Således voksede byen betragteligt i det 13.-14. århundrede, og i det 15. århundrede blev Brabrant-provinsen del af De Lave Lande, og Bruxelles blev udnævnt som royal hovedstad.
I 1519 overtog Karl V, der på det tidspunkt regerede De Lave Lande, tronen som tysk-romersk kejser fra sin afdøde bedstefar Maximilian I, der var fra den magtfulde Habsburg-slægt. Bruxelles blev dermed en del af ”Riget, hvor solen aldrig går ned” som kejserriget blev kaldt, da en stor del af Europa og Sydamerika var under Karl V’s magt.
Den værste ødelæggelse af Bruxelles, selv værre end bombardementerne under 1. og 2. verdenskrig, skete i 1695. Det år angreb Kong Louis XIV Bruxelles med artilleri. Her gik det især udover den smukke plads Grote Markt, der for altid mistede nogle af sine unikke bygninger. Heldigvis blev der kort efter bygget nogle andre, som man stadig kan nyde den dag i dag.
Men det betød ikke, at Bruxelles derefter var fri for ballade. I 1830 satte Bruxelles også scene til den belgiske revolution. Efter opførelsen af operaen ”La Muette des Portici”, der omhandler Napolis modstand mod Spaniens besættelse i det 17. århundrede, brød publikum ud i nationalistiske sange. Derefter fulgte fire dages kampe, der til sidst løsrev Belgien fra De Forenede Nederlande. Det konstituerede Belgien som et selvstændigt land, og i 1831 indtog Leopold I tronen som den første konge af Belgien. Det førte til en masse nybyggerier i Bruxelles, og eftersom Sennen var begyndt at udgøre en sundhedsrisiko blev den del af den, der lå i byen, fuldstændig tildækket.
I det 20. århundrede var en af de største begivenheder i Bruxelles verdensudstillingen i 1958, og i den forbindelse blev Atomium bygget. En forstørret udgave af et jern-atom, der nu er et kendt vartegn i byen.
I dag er Bruxelles en af verdens grønneste byer. I selve bykernen ligger mange parker som Brussel Park, der ligger ved siden af Det Kongelige Palads, men især udenfor ligger store grønne oaser som eksempelvis Soignes-skoven. Der er faktisk så meget grønt omkring Bruxelles, at der er tale om et grønt bælte, som omfavner hovedstaden.
Bruxelles er også stedet, hvis man interesserer sig for arkitektur og design, især art noveau og art deco. Det er nemlig her, man finder de fleste bygninger af arkitekter som Victor Horta, Henry Van De Velde og Joseph Hoffmann. Man kan eksempelvis opleve art noveau, også kaldet jugend-stil, hos blomsterhandleren på Koningsstraat, Café Falstaff eller Café Le Cirio. Men et besøg i Victor Hortas hus i Elsene, og i Old England-bygningen, der nu indeholder museet for musikinstrumenter, er et absolut must. Museets café på øverste etage giver en fantastisk udsigt over hele byen.
Et af byens mange charmerende kvarterer er det sydlige centrum, kendt som Marollen. Her er fascinerende antikvariater, der sælger alskens sære ting. Selv en flot karrusel fra starten af det 20. århundrede er set til salg i en butik i området. Desuden er der masser af hyggelige caféer og masser af liv i området. Den helt store attraktion er selvfølgelig loppemarkedet på Vossenplein, der starter tidligt om morgenen hver eneste dag.
Desuden består Bruxelles af 19 kommuner, som hver og en er som en lille hyggelig landsby med deres egne kirker, egne shoppingmuligheder, egne caféer og restauranter osv., og har hver sit særpræg. Derfor er det også en særdeles god idé at bevæge sig væk fra centrum og få lidt mere lokale oplevelser.
Og så er Bruxelles selvfølgelig EU’s hovedkvarter, hvilket gør byen særdeles kosmopolitisk og tiltrækker mange multinationale firmaer.
Selve bynavnet kommer fra det ældre nederlandske ord ’broeksel’, der er en sammensætning af ordet broek (mose) og sel (hjem), så det betyder noget i retning af ’mosehjem’. Bruxelles var åbenlyst ikke det perfekte område for mennesker at slå sig ned.
Men det gjorde de nu alligevel. Omkring år 1000 fik Lambert I af Leuven kontrol over grevskabet Bruxelles ved at gifte sig med datteren til hertug Charles af Nedre Lotharingia, der grundlagde Bruxelles officielt som by i 979. Senere blev greverne af Leuven til hertuger af Brabrant, som provinsen stadig hedder i dag, om end den er delt op i en flamsk og vallonsk del samt en tosproget for hovedstaden Bruxelles.
Bruxelles voksede hurtigt, da byen ligger ved floden Senne, som var en del af den vigtige handelsrute mellem Gent, Brugge og Köln, der udgjordes af veje og flodsystemer. For nu at gøre plads til den voksende befolkning drænede man områdets moser, der havde givet byen sit navn. Således voksede byen betragteligt i det 13.-14. århundrede, og i det 15. århundrede blev Brabrant-provinsen del af De Lave Lande, og Bruxelles blev udnævnt som royal hovedstad.
I 1519 overtog Karl V, der på det tidspunkt regerede De Lave Lande, tronen som tysk-romersk kejser fra sin afdøde bedstefar Maximilian I, der var fra den magtfulde Habsburg-slægt. Bruxelles blev dermed en del af ”Riget, hvor solen aldrig går ned” som kejserriget blev kaldt, da en stor del af Europa og Sydamerika var under Karl V’s magt.
Den værste ødelæggelse af Bruxelles, selv værre end bombardementerne under 1. og 2. verdenskrig, skete i 1695. Det år angreb Kong Louis XIV Bruxelles med artilleri. Her gik det især udover den smukke plads Grote Markt, der for altid mistede nogle af sine unikke bygninger. Heldigvis blev der kort efter bygget nogle andre, som man stadig kan nyde den dag i dag.
Men det betød ikke, at Bruxelles derefter var fri for ballade. I 1830 satte Bruxelles også scene til den belgiske revolution. Efter opførelsen af operaen ”La Muette des Portici”, der omhandler Napolis modstand mod Spaniens besættelse i det 17. århundrede, brød publikum ud i nationalistiske sange. Derefter fulgte fire dages kampe, der til sidst løsrev Belgien fra De Forenede Nederlande. Det konstituerede Belgien som et selvstændigt land, og i 1831 indtog Leopold I tronen som den første konge af Belgien. Det førte til en masse nybyggerier i Bruxelles, og eftersom Sennen var begyndt at udgøre en sundhedsrisiko blev den del af den, der lå i byen, fuldstændig tildækket.
I det 20. århundrede var en af de største begivenheder i Bruxelles verdensudstillingen i 1958, og i den forbindelse blev Atomium bygget. En forstørret udgave af et jern-atom, der nu er et kendt vartegn i byen.
I dag er Bruxelles en af verdens grønneste byer. I selve bykernen ligger mange parker som Brussel Park, der ligger ved siden af Det Kongelige Palads, men især udenfor ligger store grønne oaser som eksempelvis Soignes-skoven. Der er faktisk så meget grønt omkring Bruxelles, at der er tale om et grønt bælte, som omfavner hovedstaden.
Bruxelles er også stedet, hvis man interesserer sig for arkitektur og design, især art noveau og art deco. Det er nemlig her, man finder de fleste bygninger af arkitekter som Victor Horta, Henry Van De Velde og Joseph Hoffmann. Man kan eksempelvis opleve art noveau, også kaldet jugend-stil, hos blomsterhandleren på Koningsstraat, Café Falstaff eller Café Le Cirio. Men et besøg i Victor Hortas hus i Elsene, og i Old England-bygningen, der nu indeholder museet for musikinstrumenter, er et absolut must. Museets café på øverste etage giver en fantastisk udsigt over hele byen.
Et af byens mange charmerende kvarterer er det sydlige centrum, kendt som Marollen. Her er fascinerende antikvariater, der sælger alskens sære ting. Selv en flot karrusel fra starten af det 20. århundrede er set til salg i en butik i området. Desuden er der masser af hyggelige caféer og masser af liv i området. Den helt store attraktion er selvfølgelig loppemarkedet på Vossenplein, der starter tidligt om morgenen hver eneste dag.
Desuden består Bruxelles af 19 kommuner, som hver og en er som en lille hyggelig landsby med deres egne kirker, egne shoppingmuligheder, egne caféer og restauranter osv., og har hver sit særpræg. Derfor er det også en særdeles god idé at bevæge sig væk fra centrum og få lidt mere lokale oplevelser.
Og så er Bruxelles selvfølgelig EU’s hovedkvarter, hvilket gør byen særdeles kosmopolitisk og tiltrækker mange multinationale firmaer.
