Historie og nutid

Antwerpen voksede op ved bredden af floden Schelde. Floden har altid bragt byen rigdom og magt, så man behøver vel ikke fortælle, at den dag i dag, giver Schelde stadig sit præg til byen. At bo ved bredden med udsigt til floden er blevet meget eftertragtet, og mange trendy nye restauranter og barer har fundet deres vej til flodkanten og ind i den gamle havn.

Der findes flere forklaringer på, hvordan byen har fået sit navn. Den mest populære er, at navnet stammer fra en historie om en romersk kriger, Silvius Brabo, der stoppede for kæmpen Antigons grusomheder mod søfarere på floden Schelde ved at skære kæmpens hånd af og smide den i floden. At kaste hånden på nederlandsk hedder "handwerpen". I dag kan man se Silvius Brabos statue i springvandet foran rådhuset.

Antwerpen var et af middelalderens vigtigste handelscentre i Europa. Inden da havde det været Brugge, men da floden Reie tørrede ud i det 16. århundrede og afskar Brugge fra havet, blomstrede Antwerpen op på grund af sin havn. Krydderier fra Østen, diamanter og andre handelsvarer fra hele verden blev handlet her. Fra disse tider stammer Antwerpens ry som en multinational by. Den første børs blev åbnet i år 1515. Desværre satte religionskrigene en stopper for denne blomstrende periode. Calvinisterne plyndrede kirkerne, og katolikkerne besvarede ved at lade byen brænde. I 1648 blev al trafik på floden Schelde forbudt og handelen gik i stå. I det 19. århundrede tilhørte Antwerpen Frankrig, og Napoleon var meget venligsindet mod byen. Han genåbnede sejladsen på Schelde, og det er her byens nuværende store havn fik sin oprindelse. Under 2. verdenskrig blev Antwerpen bombet, men de fleste af de vigtige bygninger undgik ødelæggelse.

I dag er Antwerpen med sine ca. ½ million indbyggere en multinational, livlig, kosmopolitisk by – ikke for stor, men ikke heller for lille. Takket være bl.a. Europas næststørste havn, gode vejforbindelser både nordpå til Holland, sydpå til det øvrige Belgien og Frankrig og østpå til Tyskland samt god infrastruktur har mange internationale virksomheder fundet deres vej hertil.

Antwerpens bydel Zuid er blevet byens absolutte centrum for kulturliv. Det er her flere kunstnere; forfattere, digtere og skuespillere bor. Her ligger bl.a. Museet for Skønne Kunster.

Området Zurenborg mellem stationen Berchem og Tramplaats er et slaraffenland for enhver, der er interesseret i arkitektur. De prestigiøse Cogels-Osylei med sine Art Nouveau-huse samt seks andre gader med store patricierhuse, der stammer fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, danner et område med et unikt bybillede. Hele Zurenborg-området er fredet.

En af de nye trendy bydele er Het Eilandje, det gamle havneområde. I de sidste et par år har området gennemgået en ansigtsløftning, og denne trend fortsætter i fremtiden, da området ikke endnu er færdigrenoveret. Mange gamle pakhuse er dog allerede renoveret, og der er kommet lejligheder, udstillingslokaler samt trendy caféer og restauranter i området. En del kunstnere har deres atelierer her.