Belgiens nationalblomst er begonia, som er i familie med rhododendron (vist på billedet). Men det er hverken begoniaen eller rhododendron, som har den største succes indenfor den belgiske botanik. Det er azalean, som eksporteres til større dele af Europa. De fremmeste azaleaplantager findes rundt om Gent, og det er også der, hvor den store blomsterudstilling finder sted hvert femte år.
Vil du besøge en have, arrangement eller plantage, så kan du se en kalender på www.tuinagenda.be (kun på flamsk).
Gentse Floraliën i år 2010 er en stor hyldestfest til vækstriget - denne gang med fokus på haven som en totaloplevelse.
Gentse Floraliën er den smukkeste blomsterudstilling i Europa, og blev arrangeret for første gang i 1809. Den 17.-25. april, 2010, er det 34. gang man kan nyde udstillingen, som kun afholdes hvert 5. år. Områdets blomsterspecialiteter er Belgiens nationalblomst begonien og rododendron, men en enorm mængde azaleaer bliver også vist frem. Spændende bue- og pyramideformede kreationer er bygget op i et bølgende landskab af hundredevis azaleasorter! Azaleaer, som er op til 50 år gamle, kan også ses i udstillingen. I Gent har der siden den første udstilling i 1809 været konkurrencer om de smukkeste azaleaer, og i dag dyrkes godt 50 miljoner azaleaer per år i området.
305 udstillere og 24 verdenskendte florister skaber en fantastisk oplevelse for de 300 000 besøgere, som forventes til den 4.5 hektar store indendørshave!
Udstillere kommer fra Canada, Kina, Danmark, Tyskland, Frankrig, Israel, Italien, Japan, Sydafrika, Holland og USA.
Klik her og se film om belgiske azaleaer fra Nordens største havemesse 'Nordiska Trädgårdar' i Stockholm 26.-29. Marts 2009. (Svensk tale)
Klik her og læs mere om Gentse Floraliën!
Kontaktinformation:
Flanders expo
Maaltekouter 1
9051 Gent
Belgien
www.floralien.be
Åbningstider:
17. til 25. april 2010
Klokken 08.00 - 18.30 (kassen lukker 17.45)
Noget af det smukkeste man kan se i forårets Bruxelles er, uden tvivl, de kongelige drivhuse i Laken.
De kongelige drivehuse ligger lige ved det kongelige slot, og er kun åbent én gang om året. Den Kongelige familie bor stadig i slottet Laken, som er bygget i 1784, og ligger midt i en stor park. Slottet kan desværre ikke besøges, men kun beundres gennem den smukke gitterport. En del af parken består af de kongelige drivhuse, og indgangen til de kongelige områder er i Koningklijke Parklaan.
Blomstertæppet på Grote Markt i Bruxelles kan beundres hvert andet år. År 2010 er det mellem den 13. og 15. august. De tusinder af begoniaer til tæppet kommer fra området omkring Gent - det største område i verden, hvor man dyrker begoniaer.
At blomstertæpperne kan være lige så smukke hver gang, men alligevel meget forskellige, skyldes hovedkomponenten: begoniaen. Begoniaen er udvalgt for sin robuste kvalitet, som både kan klare rigtigt dårligt vejr og stærkt solskin. Blomstervalget garanterer også den storslåede konstruktion en lang levetid og særlig friskhed. Blomstertæppet kan også skabes i mange forskellige farver og nuancer, fordi begoniaen netop eksisterer i hele farveskalaen.